Pårørenderådet
Pårørenderådet er et formelt forum, hvor den overordnede ledelse, pårørende, civilsamfundet og det politiske niveau kan drøfte områder og spørgsmål af generel karakter. Pårørenderådet drøfter blandt andet politiske tiltag og strategier indenfor Socialudvalgets ansvarsområde, med fokus på fx de overordnede økonomiske rammer og aktuelle velfærdsreformer.
Pårørenderådet har til formål at fremme en styrket og mere direkte dialog mellem pårørende, civilsamfundet og det politiske niveau, så gensidig orientering og perspektivudveksling understøttes på et overordnet plan. Overordnede beslutninger på Socialudvalgets område, kan forelægges rådet, hvor Socialudvalget har mulighed for at indgå i direkte dialog med pårørende og civilsamfund, eksempelvis i forbindelse med budgetlægning, strategier og politikker.
