Metoder og faglig tilgang

• Individuelle indsatsmål tilpasset hver borgers behov og ønsker
• Positiv psykologi i praksis betyder, at personalet fokuserer på borgernes styrker, succeser og det der virker, for at øge trivsel og motivation.
• Jeg-støttende samtaler bruges til at styrke borgerens selvforståelse, identitet og tryghed. Personalet hjælper borgeren med at sætte ord på følelser, behov og oplevelser
• Værdsættende samtaler handler om at fokusere på det, der fungerer godt hos borgeren. Personalet undersøger styrker, positive erfaringer og succeser for at skabe motivation, håb og udvikling.
• Neuropædagogik betyder, at personalet tilpasser støtten efter borgerens hjernefunktion, sanser og kognitive forudsætninger.
• Low Arousal og konfliktnedtrapning – centralt i arbejdet med borgere med komplekse behov.

 

Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ, hvor vi med afsæt i positiv psykologi er positive og nysgerrige i vores tilgang og med fokus på nærmeste udviklingszone. Det betyder, at den enkelte bliver udfordret, støttet, hjulpet og vejledt i forhold til individuelle mål, da det er vores vigtigste opgave at være med til at skabe udvikling sammen med den enkelte. Nogle af de faglige værktøjer er blandt andet en relations pædagogisk og neuro pædagogisk tilgang. Hvor vi er, fokuserer på borgerens styrker og hvor vi søger at højne relationen i de forskellige interaktioner. 
Vi arbejder ligeledes med en rehabiliterende tilgang til den enkelte, hvor flerfagligheden anvendes for at sikre, at borgerne mestrer mest muligt selv.

Den enkelte borger har et kontakt team, som har til opgave at yde en 360 gr. støtte. Der afholdes personalemøder hver 14. dag. Der skrives i et fælles IT-fagsystem, som myndighed også bruger. Mindst en gang årligt afholdes pædagogisk opfølgningsmøder, som tager udgangspunkt i den overordnede §141 handleplan. Opstår der ændrede forhold eller vilkår for den enkelte, holdes der opfølgningsmøder efter behov.