Sociale Sundhedsklinikker

Et tilbud om hjælp til borgere med særlige behov.

Fra januar 2026 åbner vi et nyt tilbud i Tønder Kommune – Sociale Sundhedsklinikker.

Formålet med de Sociale Sundhedsklinikker er at skabe tryghed og let adgang til sundhedshjælp for borgere, som har svært ved selv at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet. Klinikkerne er et åbent tilbud og vil fungere som et supplement til andre sundhedstilbud og er samtidig en mere uformel indgang til sundhedsvæsenet.

Hvem er tilbuddet til?

Borgere som sjældent eller aldrig får behandling i sundhedsvæsenet og som oplever udfordringer med eksempelvis ensomhed, social isolation, psykisk sygdom, misbrug og andre sundhedsområder.

Hvad kan man få hjælp til?

I de Sociale Sundhedsklinikker kan borgere eksempelvis modtage hjælp og støtte i forhold til: 

  • Basal sygepleje, eksempelvis sårpleje
  • Håndtering af kronisk sygdom
  • Genoptag eller vedligehold af behandling af sygdom
  • Kontakt til egen læge, behandlende sygehus, kommunens sagsbehandlere m.fl.
  • Sundhedsfaglig støtte og vejledning til fysisk og psykisk helbred
  • Hjælp til at navigere rundt i kommunale og regionale tilbud, samt tilbud i civilsamfundet

Derudover vil der løbende blive arrangeret dage med fokus på relevante temaer i forhold til sundhed og trivsel.

Hvor holder de Sociale Sundhedsklinikker til?

De Sociale Sundhedsklinikker holder til ved Støttecentret i Toftlund (Damparken 50, 6520 Toftlund) og Støttecentret i Skærbæk (Storegade 51, 6780 Skærbæk). 

Klinikkerne varetager ligeledes en udekørende og opsøgende funktion, hvor socialsygeplejersken og klinikkernes øvrige medarbejdere møder borgerne dér, hvor de føler sig mest trygge – i hjemmet eller et andet aftalt sted.  

Kommunens gade- og socialsygeplejerske er derudover til at træffe på Værestedet Den Blå Svale (Vestergade 56, 6270 Tønder) onsdage i ulige uger kl. 11.30-13.30.

Hvordan er åbningstiderne?

Den Sociale Sundsklinik i Toftlund har åbent tirsdage kl. 14.00-17.00
Den Sociale Sundhedsklinik i Skærbæk har åbent torsdage kl. 12.30-15.30 

Vi glæder os til at byde velkommen i de Sociale Sundhedsklinikker.

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere?