Tilbage

Metoder og faglig tilgang

Metoder og faglig tilgang

På Botilbud Rosenvænget arbejder vi med socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsatser.

Neuropædagogikken er den primære tilgang, og vores fælles forståelsesramme. Vi arbejder målrettet omkring den enkelte borger og dennes mål.

Kontakt-Ø

På Rosenvænget skaber vi ofte og gerne en kontakt ø med borgerne. Forudsætningen for en kontakt ø er, at personalet har planlagt en tilbagevendende og struktureret aktivitet, som skaber ro og understøtter et behov for meningsfuld beskæftigelse. I det omfang det er muligt, bliver borgeren inddraget i beslutningsprocessen, og vi er lydhøre overfor, hvilke ønsker den enkelte borger har når der skal planlægges en-til-en kontakt, således at borgeren så vidt muligt har med og selvbestemmelse.

Målet er, at borgeren altid bliver mødt med respekt og føler sig set, hørt og forstået.

Strukturpædagogisk tilgang

Vi benytter os af en strukturpædagogisk tilgang i hverdagen, da det understøtter borgerne og kan kompensere i forhold til deres udfordringer. Strukturen kunne eksempelvis være piktogrammer eller en stram tilrettelagt struktur, som tilbyder genkendelighed og forudsigelighed. De tydelige rammer fortæller hvad der skal ske i en given situation, hvilket kan være med til at sænke stress-niveauet og skabe tryghed.

KRAP 

Kognitiv, ressource fokuseret, anerkendende, pædagogik.

Det socialpædagogiske tager afsæt i KRAP, og de sundhedsfaglige indsatser tager afsæt i træning og vedligeholdelse af færdigheder.

Personalet på Rosenvænget arbejder helhedsorienteret, og stræber efter at give borgerne en indholdsrig og aktiv hverdag, hvor de får størst mulig indflydelse på eget liv.

Da mange af borgerne ikke har verbalt sprog, arbejder vi meget med forskellige kommunikationsteknikker og støttemetoder. Vi bruger kommunikationen og visualiseringen, så vi kan skabe struktur og forudsigelighed i dagligdagen

I metoden KRAP bruges der mange analyse skemaer til at skabe refleksion og alternative metoder til at forstå den enkelte borger.

Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et.