Personalet møde ind ca. kl. 7 i hverdagen og dagen starter med, at få borger op og godt i gang med dagen. De fleste borger er tilbudt beskæftigelse efter individuelle behov, som er aftalt med myndighed. Borgerne hentes af beskæftigelsen på Kastaniebo kl. ca. 9.00.

Som udgangspunkt er borgerne tilknyttet værkstedet fra kl. 9 til kl. 13.30 (mandag og fredag) og 15.30 (tirsdags, onsdag og torsdag). Men arbejdstiden kan være aftalt anderledes med myndighed.

Aftenvagter møder ind kl. 14 eller kl. 15. Når borgerne kommer fra arbejde foregår der forskellige praktiske aktivitet f.eks. fodpleje, fysioterapeut som kommer i huset eller vi ledsager borgerne til fysioterapeut, frisør, indkøb, rengøring, fritidsaktiviteter osv. Aktiviteterne er individuelle alt efter indsatsmål og/eller dagsrytme.

Kastaniebo deltager i forskellige større arrangementer i området f.eks. idrætsdag, høstfest, LEV arrangementer, Rend og hop aktiviteter osv. Disse arrangementer bliver tilpasset i forhold til den enkelte borgers behov.

Kastaniebo er opdelt i to afdelinger. Afdeling ØST og afdeling VEST. Hverdagen vil derfor være forskellig i forhold til, hvilken afdeling man bor i.

I weekenderne er beskæftigelsen lukket, så der er muligheden for afslapning, hjemmelig hygge, familiebesøg og evt. aktiviteter.

På Kastaniebo er der ansat en køkkenassistent, som har ansvaret for indkøb af madvarer og fremstilling af aftensmaden. Når borgerne har fødselsdag, laver køkkenassistenten det mad, som den enkelte borger ønsker at spise.

Der er vågen nattevagt på Kastaniebo.