Æblevej 2 er et specialiseret socialpædagogisk botilbud indeholdende lejligheder efter Almenboliglovens §105. Der ydes kompenserende støtte til borgerne efter §85 i Lov om social service ud fra borgerens behov og kerneopgaven.
Æblevej 2 indeholder 12 særskilte lejligheder. Lejlighederne er individuelt indrettet efter den enkelte borgers specifikke behov. Specifikke behov kan være alt fra lejlighedens indretning til ekstra lydisolering eller afskærmning af installationerne.
Lejlighederne er ikke stationære, de kan ændres efter behov.
Hver lejlighed har tilknyttet et tekøkken, stort badeværelse, samt kombineret stue og soveværelse. Til hver af lejlighederne hører en lille flisebelagt terrasse.