Hverdagen
Hverdagen på Æblevej 2 er tilrettelagt ud fra den enkelte borgers behov, samt de indsatsmål der er udarbejdet i samarbejde med sagsbehandler.
Da alle borgerne har individuelle behov er det på Æblevej 2 muligt at modtage differentieret aktivitets- og samværstilbud.
- Borgeren har fremmøde på aktivitets- og samværstilbuddet. Modtager tilbud af personalet på Aktivitets- og samværstilbuddet.
- Borgeren har fast base i egen lejlighed, med mulighed for at være deltagende i de aktiviteter på Aktivitets- og samværstilbuddet, der giver den enkelte borger mening. Dette tilbud varetages af personalet fra Aktivitets- og samværstilbuddet.
- Borgeren har fast base i egen lejlighed, og modtager aktiviteter i egen lejlighed ud fra egen fastlagte struktur. Dette tilbud varetages af personalet fra botilbuddet.
Aktiviteterne kan variere fra gåture, køreture kombineret med gåture i naturen, cykleture, bondegårdsbesøg, ride fysioterapi, indkøb af brugsvarer, bagning, cafeture, tøjindkøb, spabad med mere.
De borgere der har fremmøde i aktivitets- og samværstilbud forsætter, når de kommer tilbage til Æblevej 2, i deres individuelle tilrettelagte struktur resten af eftermiddagen.
Om aftenen, når aftenmåltidet er slut, tilbydes nærvær og samvær ud fra den enkeltes behov og ønsker.
I weekenderne tilbydes alle borgerene aktiviteter, som køreture, bagning, cykelture, gåture på området, hvor vi benytter områdets faciliteter. Nogle borgere besøger deres pårørende eller får besøg.
Når der afholdes større arrangementer på området eller andre steder, tilbydes deltagelse ud fra den enkeltes behov. De borgere der ikke profitere af at deltage i arrangementet, kan eventuelt tilbydes turer ud af huset.
Kost
På Æblevej 2 serveres der en alsidig og sund kost. Der tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker.
Alle måltiderne bliver tilberedt i huset, ud fra den enkelte borgers individuelle behov.
Til særlige lejligheder og højtider får vi ofte leveret mad udefra.
Vi har et samarbejde med Tønder Kommunes kostvejeleder, hvis der er behov for dette.
Koloni
Jvf. Tønder kommunes retningslinjer tilbydes borgerne koloni. Dette planlægges ud fra den enkelte borgers behov. Nogle borgere vælger at blive hjemme, og får tilbudt endagsture.
Arrangementer
Nedenstående er eksempler på fællesarrangementer, som de af borgerne der profiterer heraf, bliver tilbudt. Den enkelte borgers deltagelse i arrangementerne kan se ud på mange måde. Nogle borgere deltager på afstand, andre deltager i midten af hvor alting sker andre igen et sted midt imellem.
Pårørende er altid velkommen til at deltage i arrangementerne.
Borgerne kan deltage blandt andet:
Internt på området
- Gøgl og musik festival
- Æblekagefest
- Luciaoptog
- Sct. Hans bål
- Hestevognskørsel
- Grillaften
- Planlagte sommerferie aktiviteter
Lokalområdet
- Påskegudstjeneste, hvor der indledes med brunch og samvær på Æblevej 1
- Julegudstjeneste, hvor der indledes med brunch og samvær på Æblevej 1
- Spark dæk/Veterantræf på markedspladsen i Løgumkloster
- Idrætsdag med efterfølgende festaften i Tønder
- Klostermærken i Løgumkloster
- Traktortræk i Løgumgård
- Høstfest på Lærkely i Sæd
- Diskoteks aften for udviklingshæmmede i Haderslev
- Lykkeliga i Toftlund
Sundhedsfaglige tilbud
Vi har på botilbuddet tilknytte en sygeplejerske, og derudover er der lavet aftale med lægehuset, omkring lægebesøg på afdelingen cirka hveranden uge.
Personale
Personalegruppen består af
- pædagoger
- pædagogiskassistenter
- social- og sundhedsassistenter
- social- og sundhedshjælper
- ergoterapeut
- omsorgsmedhjælper
Personalet arbejder ud fra en anerkendende og rehabiliterende tilgang i samarbejdet med borgerne.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i de rammer og den struktur, som den enkelte borger har brug for i dagligdagen, for derved at understøtte borgerens selv- og medbestemmelse samt mestringstro.
Ud over det pædagogiske arbejde er der fokus på de sundhedsfaglige opgaver.
Ved ansættelsen af personale bliver der ikke udelukkende fokuseret på den enkelte medarbejders faglige baggrund, men i lige så høj grad på den enkeltes værdier og menneskelige kompetencer.
Den samlede medarbejdergruppes faglige kompetencer løftes gennem kurser og uddannelser.
Alle borgere er tilknyttet et team bestående af fire til seks medarbejdere med blandet faglig baggrund. Alle teams kan søge sparring hos husets ergoterapeut.
Hver 6. uge har de enkle team teammøde, hvor den enkelte borger drøftes. Derudover afholdes der hver 6. uge fælles personalemøde.