Æblevej 1 er et helhedsorienteret botilbud, hvor hverdagen er tilrettelagt ud fra den enkeltes ressourcer.
Livskvalitet, tilstedeværelse og nærvær prioriteres højt, og vi tilrettelægger indsatsen med udgangspunkt i den enkeltes mål, ønsker og behov.


I dagtimerne er mange af borgerne ude i aktivitetets- og samværstilbud. Når de kommer hjem igen, udføres forskellige gøremål og småaktiviteter, med den individuelle hjælp og støtte, som den enkelte har behov for. Mange borgere har brug for at slappe af efter dagens aktiviteter.
Alle måltider bliver lavet i levegrupperne, hvor de borgere der kan, er med til at lave madplan og hjælper til med at lave maden. Andre deltager ved at nyde duften og den gode stemning, der opstår omkring madlavning.


Vi har forskellige traditioner i løbet af året, for de der ønsker at deltage.
Vi afholder påskegudstjeneste med kaffe, påskefrokost, sommerfest, oktoberfest med tema, Sankthans, æblekagedyst, arrangementer med julemusik og julegudstjeneste med kaffe på afdelingen.

Til de flest arrangementer er pårørende velkommne til at deltage, og andre arrangementer vælger de pårørende selv at stå for.
Hvert år afholder vi ”Gøgl og musik” i maj måned, hvor en stor del af området omkring Æblevej 1 bliver lavet om til en stor festivalplads. Der kommer ca. 1200 besøgende, som kan lytte til musik fra både store som små bands. Der kan købes alt muligt lækkert til ganen gennem hele dagen.

Medarbejdere

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagogiske assistenter og omsorgsmedarbejdere.

Der er vågne nattevagter tilknyttet Æblevej 1.