Om os
§85-indsatsen er opdelt i to specialiserede søjler:
§ 85 Oligofrenipsykiatri og §85 Socialpsykiatri.
Vi har et stort samarbejde på tværs af de to søjler, hvilket styrker både koordinering og vidensdeling. Dette samarbejde sikrer, at vi kan tilbyde en helhedsorienteret og fleksibel indsats, der tager højde for borgerens samlede behov – uanset kompleksitet.
Fælles for begge søjler er, at støtten ydes i borgerens eget hjem og tilrettelægges i tæt samarbejde med borgeren, sagsbehandleren og eventuelle pårørende. Vores tværfaglige medarbejdere – pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og psykologer – sikrer høj faglighed og omsorg i alle indsatser.
§85 – Individuelt tilrettelagt støtte med fokus på mestring og livskvalitet og udvikling
I §85 arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ser det hele menneske. Vi tilbyder særligt tilrettelagt, individuel støtte i eget hjem, med fokus på borgerens kompetencer, forskellighed og livskvalitet. Målet er at styrke borgerens evne til at mestre eget liv – med respekt for selvbestemmelse, medbestemmelse og personlige ønsker.
Vi arbejder ud fra en habiliterende tankegang, hvor vi både udvikler og vedligeholder færdigheder. Indsatsen tilpasses den enkeltes behov og livssituation, og bygger på en grundlæggende forståelse af, at relationer og samarbejde har afgørende betydning for trivsel og udvikling.




