Tilbage

Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologisk konference i Odense

Den 14. september 2021 gik turen til Velfærdsteknologisk konference I Odense, hvor vi havde muglighed for at dykke ned i oplæg og debatter om løsninger, der kan kompensere og supplere på sundheds- og velfærdsområdet i Danmark i takt med den forventede mangel på varme hænder i fremtiden.

Der var mulighed for at kunne få inspiration og lytte til erfaringer om nedenstående:

  • Kan sensorbleer aflaste personale og sikre værdighed hos borgerne? Aabenraa Kommune deler deres erfaringer.
  • Velkomstrobotter på plejehjem: Kan en robot aflaste sundhedspersonalet på demensplejehjem i en travl hverdag? Aalborg Kommune fortæller.
  • Færre hænder i plejen - hvordan hænger det sammen med øget selvstændighed, øget livskvalitet og øget kvalitet i medicingivningen? Lyt til en kommunes erfaringer med at anvende en medicinrobot.
  • Robotter som fremtidens personlige hjælpere? En robothund som førerhund, og en robot som assistent på plejecenteret eller i hjemmet – er det fremtiden? Teknologisk Institut folder ud.
  • Robotter til rehabilitering: Hør, hvordan robotter kan automatisere rehabiliteringstræning og derved frigøre personaleressourcer til andre vigtige opgaver.
  • En ny måde at flytte patienter på: Køge Hospital fortæller om deres erfaringer med robotteknologi til at hjælpe og aflaste personale med tunge løft.
  • Simple alarmknapper og større selvstændighed: Hør om erfaringer fra en slubruger med de nye muligheder for, at borgere på en sikker måde kan varetage dele af egen behandling, mens plejepersonalet følger med på distancen.
  • Det optimale samspil mellem frontpersonale og teknologiudviklere - og lær i samme forbindelse, hvad en 3D-printer kan gøre for en kirurg, hvad VR kan gøre på en fødeafdeling og hvad musik kan gøre for hjerneskadedes ernæring.
  • Biomarkører og hurtig diagnosticering: Hør om den nyeste teknologi til hurtig diagnosticering af eksempelvis infektioner og COVID-19, så den rette behandling kan sættes i gang så tidligt som muligt.
  • Nye muligheder med exoskeletter: Lær om om de nyeste teknologier inden for exoskeletter, som kan anvendes både til aflastning af personale og til at støtte borgere med ekstra styrke i svækkede legemsdele.
  • Intelligente drikkeglas: Bliv klogere på, hvordan et teknologisk drikkeglas kan forebygge dehydrering ved blandt andet at måle væske indtag og motivere borgere og patienter til at drikke mere væske.
  • Forebyggelse af tryksår: Hør om en intelligent sengeløsning, der forebygger tryksår ved automatisk at skifte position hos den sengeliggende, og som samtidig aflaster personalet for tunge løft og belastende arbejdsstillinger.
  • Digital genoptræning: Hvordan kan digital træning give bedre muligheder for at genoptræne i eget hjem?
  • Implementér forandringer – ikke teknologi: Varde Kommune deler ud af sine erfaringer..

Det har været to spændende og inspirerende dage hvor vi har talt, delt erfaringer og ideer på kryds og tværs af afdelinger i organisationen.

 

Velfærdsteknologisk konference i Odense

Temadag for Velfærdteknologigruppen den 9. september 2021
Ekskursion til dokx i Århus.

Arbejdsgruppen for velfærdsteknologi i Psykiatri og Handicap har været på en inspirerende ekskursion til Dokx i Århus. Dokkx udstiller et vel af velfærdsteknologiske produkter og løsninger og gav masser af inspiration og viden. 

Den aktuelle udstilling har overskriften ”Kulturen sætter strøm til sundheden” og der er mange relevante teknologier for psykiatri og handicapområdet. Vi så bl.a. en rollator der kan laves om til en kørestol, hvilket er med til at vedligeholde og styrke borgerens gangfunktion, men også med til at give frihed i form af at man kan komme med på ture, selvom man ikke kan holde til at gå så langt.
En kuffertscooter der kan foldes ud som er nem og mobil at have med i bilen og øger borgerens mobilitet.
En krammeboks, sansegynge med musik og meget mere.

Efterfølgende besøgte vi RIwc - Rehabilitation World Congress hvor vi så udstillinger af produkter lige fra trykaflastende madrasser til sansestimulerende produkter til teknologiske løsninger inden for træning og så videre.