Kontakt-Ø
På Nøddevej skaber vi ofte og gerne en kontakt ø med borgerne. Forudsætningen for en kontakt ø er, at personalet har planlagt en tilbagevendende og struktureret aktivitet, som skaber ro og understøtter et behov for meningsfuld beskæftigelse. I det omfang det er muligt, bliver borgeren inddraget i beslutningsprocessen, og vi er lydhøre overfor, hvilke ønsker den enkelte borger har når der skal planlægges en-til-en kontakt, således at borgeren så vidt muligt har med og selvbestemmelse.
Low arousal
Low arousal er en metode som tilbyder støtte og omsorg til borgeren, på en ikke konfronterende måde. På Nøddevej er vi meget bevidste om, at vi med metoden ønsker, at forhindre, at borgeren bliver udsat for flere stimuli end han/hun kan rumme og håndtere. Dermed undgås reaktioner som uro, forvirring eller udadreagerende adfærd
Relations pædagogik
På Nøddevej ser vi samarbejdet med borgeren som det grundlæggende fundament ,for den pædagogiske indsats. Etablering af en relation sker derfor forud for samarbejdet omkring en struktur. Målet er, at borgeren altid bliver mødt med respekt og føler sig set, hørt og forstået.
Strukturpædagogisk tilgang
Vi benytter os af en strukturpædagogisk tilgang i hverdagen, da det understøtter borgerne og kan kompensere i forhold til deres udfordringer. Strukturen kunne eksempelvis være piktogrammer eller en stram tilrettelagt struktur, som tilbyder genkendelighed og forudsigelighed. De tydelige rammer fortæller hvad der skal ske i en given situation, hvilket kan være med til at sænke stress-niveauet og skabe tryghed.