Tilbage

Metoder og faglig tilgang

Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ, hvor vi med afsæt i positiv psykologi er positive og nysgerrige i vores tilgang og med fokus på nærmeste udviklingszone. Det betyder, at den enkelte bliver udfordret, støttet, hjulpet og vejledt i forhold til individuelle mål, da det er vores vigtigste opgave at være med til at skabe udvikling sammen med den enkelte.

Nogle af de faglige værktøjer er blandt andet en relations pædagogisk og neuro pædagogisk tilgang, hvor vi fokuserer på borgerens styrker og hvor vi søger at højne relationen i de forskellige interaktioner.
Vi arbejder ligeledes med en rehabiliterende tilgang til den enkelte, hvor flerfagligheden anvendes for at sikre, at borgerne mestrer mest muligt selv.

Mindst en gang årligt afholdes pædagogisk opfølgningsmøder. Opstår der ændrede forhold eller vilkår for den enkelte, holdes der opfølgningsmøder efter behov.